07.09.2016 Didde Olsen ny Chefkonsulent for Design

I SIGNAL ønsker vi at styrke evnen til at udvikle innovative designløsninger for vores kunder. Derfor har vi udnævnt Didde Olsen til Chefkonsulent for Design. Ved at have en medarbejder, som er ansvarlig for vores overordnede designlinje, kan vi bedre videreudvikle vores team- og innovationskultur og på den måde gøde den designfaglige debat – både internt og eksternt.

Didde vil fremadrettet stå for optimeringen af de interne designprocesser og være kreativ faglig sparringspartner på relevante projekter og på den måde sikre, at koncept og designløsninger bliver fuldt til dørs.

Ved at udnytte vores interne tværfaglige miljø til at skabe en unik designfaglig og innovativ kultur sikrer vi, at vores kunder i sidste ende får unikke og innovative designløsninger i særklasse.