16.08.2016 Dokk1 kåret som verdens bedste bibliotek

Dokk1, som SIGNAL har indrettet, er kåret som verdens bedste bibliotek på den internationale bibliotekssammenslutning, IFLAs, årsmøde i USA. Dokk1 skilte sig ud fra de andre nominerede ved at være en meget integreret del af byrummet.

Dommerpanelet skriver bl.a.: ”Biblioteket kan med sine ’rum til forvandling’ det samme som et klassisk bibliotek og dertil meget mere. Størrelsen og den meget fleksible indretning giver gode muligheder for såvel brugernes egne som for bibliotekets aktiviteter. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper, ikke mindst for børn, hvor den udendørs legeplads er et ekstra plus. Der er et højt niveau af innovativ teknologi passet ind i det fysiske rum.” Læs hele artiklen her