08.08.2012 Et nyt blik på efterskolens rum

ET BLIK PÅ EFTERSKOLENS RUM. Artiklen har været bragt i Efterskolen, no. 15, 10. maj 2012

For ganske nylig kunne man på Radio 24/7 høre om, at Efterskolerne har oplevet en elevtilbagegang på omkring 1000 elever efter mange år at have ligget på et stabilt højt niveau. Diagnosen var klar. Mindre ungdomsårgange, økonomisk krise og øget forældrebetaling er ikke den bedste cocktail for en frivillig skoleform, der fremad i endnu højere grad er udfordret på at kunne tilbyde noget andet og mere end ”at komme langt væk hjemmefra og et fællesskab med andre unge. I sidste nummer af Efterskolebladet kunne man i artiklen ”Efterskolerne bygger sig ud af krisen” læse om en række efterskolers arbejde med at etablere nye, attraktive faciliteter til deres profilfag eller at skabe mere tidsvarende værelser til eleverne. På Sundeved Efterskole indviede man januar 2011 en springhal, og året efter var det Sorø Gymnastik Efterskoles tur. Hér kunne man i februar måned indvie et spritnyt springcenter med internationale mål til 17 millioner kroner. På Mariager Efterskole har man med 1500 nye kvadratmeter i stedet valgt at kræse om elevernes indkvartering ved at etablere en moderne elevfløj med plads til 128 elever. Rum til profil eller rum til komfort. Om byggerierne forrentes gennem stigende elevtal vil fremtiden vise.

Experimentarium for specialiserede læringsrum

Når efterskolernes byggeprojekter er interessante i en større uddannelsesmæssig kontekst, så er det i særlig grad på grund af skoleformens kvalitet som læringsexperimentarium. Efterskolen har som fri skoleform nogle ganske særlige muligheder for at udvikle, teste og optimere unikke læringsmiljøer – experimentarier, hvor unge mennesker, der deler en interesse arbejder og lærer og udvikler sig sammen. Specialiserede læringsmiljøer, hvor rum, inventar og rumlige samspil understøtter efterskolens særlige undervisningspraksis og arbejdsformer.

Rundt omkring i efterskolelandskabet findes der en mængde spændende eksempler på disse specialiserede læringsrum:

  • TV-studiet på Rantzausminde Efterskole: Rantzausminde Efterskole gik i 2007 på nettet med landets første tv-kanal for efterskoler.  Tv-kanalen starter med at sende udsendelser hver 14. dag og stofområdet er livet på landets efterskoler. Tv-kanalen råder over et tv-studie og semiprofessionelt lyd- og videoudstyr. Det er et eksempel på et særligt kodet rum, som skal facilitere undervisning i IT og multimedier, og give eleverne muligheder for in real life at prøve kræfter med det journalistiske værktøj og produktionsteknikken bag skærmen.
  • ”Industrikøkkenet” på Gødvad Efterskole: På Gødvad Efterskole er køkkenet på én gang den ernæringsmæssige forudsætning for efterskolens elever og lærere og et kodet læringsrum for eleverne på linjefaget mad.. Faciliteterne er professionelle, indretningen som et industrikøkken. Eleverne bliver, via det praktiske arbejde, opøvet og trænet i faglige metoder og principper for madlavning, opbevaring og anretning, oprydning og rengøring.
  • Musik- og bevægelseshuset på Mellerup Efterskole: I 2008 fik Mellerup Efterskole sit Musik- og bevægelseshus med 6 øvelokaler og et topprofessionelt lydstudie til. Skolens elever trækker i stor stil på faciliteter. Musik og bevægelse fylder meget på efterskolen. Der tilbydes en meget bred vifte af valgfag f.eks. adventure, badminton, fodbold, lillekor, verdensorkester, IMPRO (dans, slås, spring, improviser). Men huset spiller også i stigende grad rollen som lokalt kulturhus, og i løbet af året holder man mange sammenspil-cafeaftner.
  • Ryslinge Efterskoles Fab Lab er stadig på tegnebrædtet, men er taget med som eksempel, fordi Ryslinge Ryslinge Fab Lab vil blande kontor -og arbejdsfællesskab med mindre virksomheder, kulturproduktion og vidensdeling – alt sammen med en topmoderne maskinpark og i tæt samarbejde med Ryslinge Høj – og Efterskole. På både grundskoleniveau men især på de danske ungdomsuddannelser arbejdes der i disse år meget for at etablere partnerskaber med sit lokalområde – til andre uddannelsesinstitutioner og til erhvervslivet.
  • Naturen som pædagogisk rum: På en række af landets efterskole har naturen i mange år indgået som et særligt pædagogisk rum. Brejning Efterskole tilbyder eksempelvis linjefaget ”Outdoor”. Outdoorlinjen er oplevelser i og med naturen, og ikke bare aktiviteter i naturen. Når outdoorlinjen tager på tur, så er turen og naturen omdrejningspunktet. Aktiviteterne er noget man oplever igennem. Eleverne får rig lejlighed til at prøve sig selv og hinanden af gennem orienteringsløb, klatring, kajaksejlads, primimad og førstehjælp.

Det store antal folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, som i disse år satser på at skærpe deres profil gennem mere specialiserede fagtilbud og udbyggede faciliteter til profilfagene, kan med fordel lade sig inspirere af efterskolernes erfaring med at etablere specialiserede rum til specialiseret pædagogik, og deres oparbejdede indsigt i, hvad de specialiserede læringsrum betyder for elevernes arbejde, hvordan det samspiller med undervisningen på fagretningen, og hvilke særlige indbyggede styrker og/eller uhensigtsmæssigheder det nye kodede efterskolerum har. Samtidig vil det for de stadig flere folkeskoler og ungdomsuddannelser, som ønsker at etablere partnerskaber og samspil med sit lokalområde, være interessant at se på Fab Lab som et eksempel på et partnerskab, der udspilles under skolens tag.

Det kulturproducerende fællesrum

Samtidig har efterskolerne som skoleform i høj grad brug for rum, der formår at facilitere det store fællesskab: Aulaen, fællessalen og kantinen inden for. Det romerske amfiteater udenfor. Skolesamlingerne er en væsentlig del af efterskolens kulturproduktion. Det er i høj grad hér, at hver efterskoleårgangs unikke skolekultur formuleres og bekræftes. Det er hér eleverne optræder for hinanden og præsenterer frugterne af deres arbejde. Det er hér de inspireres af foredrag, musik, teater og film, der kommer på besøg fra nær og fjern. Det er med andre ord et rum som på et metafysisk plan skal byde på højt til loftet og luftige vægge. Og på det praktiske plan er det et rum, som skal kunne meget. Lys, transparens og udsigt, ja meget gerne, men også mulighed for afskærmning til slideshows og filmfremvisninger. Akustisk gerne et rum, som både kan rumme uforstærket samtale og rockmusik. Fysisk et rum, som gerne må inspirere som et kirkerum men også skal være robust, jordnært og kunne tåle mange års skiftende brug og brugere. Fordi der er langt mere træk på disse stor fællesrum på efterskolerne end der er i folkeskoler og ungdomsuddannelserne, så er der også oparbejdet en mere præcis og nuanceret viden om disse rums muligheder og begrænsninger som flerfunktionelt rum, og om hvordan man kan matche særlige prioriterede ønsker for brug af rummet med konkrete indretningsløsninger

Det større perspektiv

Men efterskolernes byggeprojekter vil kun være interessante i en større kontekst, hvis der etableres et beredskab og en infrastruktur for videndeling om de erfaringer og indsigter, som processerne tilvejebringer og funktionalitet af de nyfortolkede rum til efterskolen, som skabes.  For når efterskoler i disse år bygger om, til eller helt nyt, så foregår det ganske ofte som en unik, lokal øvelse, hvor der bliver investeret ganske mange kræfter og meget økonomi i at definere og bygge rum til en fremtidssikret efterskole, der også trækker på det bedste af efterskolens arvegods. Indsatsen foregår oftest ganske lokalt i dialog mellem efterskolens egne folk, ledere, lærere og elever. Imidlertid kan der være ganske meget gensidig inspiration og læring at hente, hvis de byggende efterskoler i højere grad sammenlignede noter og diskuterede praksis undervejs – ikke mindst i byggeriets tidligste faser. Det er også interessant for kommende byggerier på andre efterskoler. Det er naturligvis ønskeligt, at både proces og resultat fra disse skolers indsats, bliver så tilgængelige for andre efterskoler som muligt, når de i fremtiden står overfor lignede opgaver.

Værd at overveje før der bygges

For første gang i mange år har efterskolerne oplevet en elevtilbagegang. Men rundt omkring i landet er efterskolernes udfordringer langt fra ligeligt fordelt. Hvor nogle skoler er så pressede at de udlover dusør for at skaffe en ny elev til skolen, er der andre skoler, som trækker stadig flere elever til. Begge skoler er presset på deres kvadratmeter. Og derfor er det i særlig grad relevant at se på, hvordan man kan optimere anvendelsen af sine kvadratmeter eller skabe plads til andre funktioner i de kvadratmeter, der står tomme hen.

SIGNAL Arkitekters observationer og analyser fra en lang række rådgivningsopgaver i folkeskoler rundt omkring i landet og fra andre typer af uddannelsesinstitutioner, viser, at der kan findes ledige kvadratmeter alle steder, hvis man er indstillet på at afgive ejerskab til kvadratmetrene. Og de viser også, at flere forskellige aktiviteter kan udspille sig i de samme rum ved at arbejde mere systematisk med tidsmæssig organisering af brugen af rummene. Hvor det er utopisk at forestille sig en 100 pct. udnyttelse af skolens forskellige rum, fordi en skole netop skal have flere rum at spille på, er der med kapacitetsudnyttelser nede på 20 – 30 pct. i en række af skolens rum, oplagte muligheder for at optimere på eksisterende kvadratmeter. Jf. tekstboks.

Er udfordringen modsat den, at elevtallet gennem nogle år har været vigende og kapacitetsudnyttelsen er lavere end ønsket, ligger der også her muligheder for at sikre ikke bare indtægter til drift og vedligeholdelse men også at skabe sambrug, der kan skabe inspirere. Oplagte eksempler kunne være incubationsmiljøer for små start up-virksomheder, et lokalt videncenter, eller kontorhotel. Men det er naturligvis vigtigt at tage det strategiske langsyn på i overvejelserne af, hvilke brugere og former for sambrug, der kan skabe de mest interessante nye muligheder. Tag etablering af incubationsmiljøet som eksempel: Det vil rimeligvis stille krav om nye investeringer i opdaterede faciliteter men rummer gennem sambrug også høj kapacitetsudnyttelse og lejeindtægter og hermed en bedre forretning. Det skaber også en mulighed for at kunne trække på miljøets professionelle rådgivere i iværksætteri i forbindelse med efterskolens undervisning.  

Hvis der skal bygges nyt

Står I som efterskole i en situation, hvor der skal bygges om eller måske bygges en helt ny efterskole, kommer her et andet råd. I den proces, der ligger mellem jeres beslutning og til at der er udviklet et konkurrenceprogram eller et byggeprogram til en arkitektkonkurrence eller en totalentreprise, vil I typisk ønske at gennemføre forskellige brugerinddragelsesprocesser og behovsundersøgelser. Og det er naturligvis afgørende vigtigt at skabe sig et klart fælles billede af, hvad der skal kunne udspille sig inden for efterskolens (nye) rum.

Men hvis der ikke i disse ofte ganske ressourcekrævende processer arbejdes med at oversætte samspillet mellem funktion og rumligheder til visuelle designprincipper eller funktionsbeskrivelser, så bliver resultatet af brugerinvolveringen ofte en noget diffus målskive for de arkitekter, der skal byde ind i det konkurrence- eller byggeprogram, som skal udbydes, når skolen skal bygge nyt. Konsekvensen er, at de arkitekter, som byder ind på opgaven, ikke oplever de beskrevne brugerbehov som en binding. Det har arkitekterne typisk ikke nødvendigvis noget imod. Det giver større frirum og ”innovationshøjde”.  Men det er mere problematisk for den efterskole, der har investeret masser at tid og engagement i sagen, men som kan have svært ved at genfinde ønskerne fra brugerinddragelsesprocessen.

Skal jeres pædagogiske intentioner og jeres pædagogiske praksis præge de rum i flytter ind i eller skal rummene præge jeres pædagogiske praksis? Meget afgøres før indflytningen.

Afslutningsvis blot disse dogmeregler for den gode proces:

  • Formulering af vision og succeskriterier før der tænkes i forandringer
  • Afdækning af behov & gruppe karakteristika før der tænkes i løsninger
  • Indsigt i fakta for at kunne aflive myter!
  • Ledelsesengagement som forudsætning for brugerinvolvering
  • Brugerinvolvering som forudsætning for ejerskab til forandring