11.09.2017 Fyraftensmøde om Kloge Kvadratmeter på UCC

Nyt fyraftensmøde om Kloge Kvadratmeter

Kom til fyraftensmøde, og hør Gitte Andersen, Global Head of Workspace Management & Design og Christine Antorini, fmd. for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg fortælle om deres bog, KLOGE KVADRATMETER – Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer. Bogen handler om at gentænke rum og læringsmiljøer gennem kortlægning af rum og adfærd, og sammen skabe fremtidens læringsmiljøer, hvor institutionernes lokaler udnyttes mere og bedre, end de bliver det i dag.

Anmelderne har blandt andet skrevet:

  • ”Jeg kan rigtig godt lide forfatternes tilgang: Lad ikke økonomien være en barriere for forandringer, der er andre veje at gå. Spændende veje, hvor det er rummet, der skaber forandringen.” Danske Kommuner
  • ”En tankevækkende og inspirerende bog om sammenhængen mellem rum, læring, fællesskaber og inspiration. … Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på den uudnyttede ressource – både fysisk og symbolsk – der ofte ligger i rummets anatomi.” Magasinet Ungdomsskolen
  • ”En meget inspirerende bog, der sætter en vigtig diskussion om anvendelse af rum i gang. Dejligt mange eksempler, som kommer fra virkeligheden.” DBC

Tilmeld dig fyraftensmødet på UCC Carlsberg d. 13. november kl 16 – 17.30 her.