28.11.2017 Gå-hjem-møde hos Dansk Facilities Management

Onsdag den 6. december fortæller Gitte Andersen, Global Head of Workspace Management & Design og Christine Antorini, fmd. for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg om deres blog Kloge Kvadratmeter til et medlemsmøde for medlemmer af Dansk Facilities Management (DFM).

Gitte og Christine vil have fokus på, hvor afgørende det er for virksomhedens succes, at deres faciliteter bliver brugt rigtigt. Forfatterne vil give en række konkrete eksempler på, hvordan de fysiske rammer kan være en ressource til øget kvalitet med flere og bedre muligheder.

Herudover vil Gitte og Christine give både perspektiver og konkrete eksempler på, hvordan sambrug & samarbejde på tværs af bygninger kan give bedre læring i daginstitutioner, på grundskoler og på ungdomsuddannelser.

DFM er en forening og det eneste forum for Facilities Management (FM) i Danmark, som samler driftsherrer, rådgivere og leverandører. Foreningens formål er at sikre og forstærke fokus på de mange tiltag, der er på området både i Danmark og i udlandet.

Læs mere om gå hjem-mødet her.