04.09.2015 Gitte Andersen prisvinder som årets forbillede

Årets uddeling af Estate Medias priser er netop blevet offentliggjort til en festmiddag på Ejendomsdagene på Comwell Kellers Park i Vejle. Mere end 2.000 har stemt på årets nominerede til Estate Media priserne. Prisen som Årets forbillede blev tildelt Gitte Andersen, Managing Partner i SIGNAL:

Gitte Andersen fik prisen som årets forbillede. Hun har skabt tegnestuen Signal, der rådgiver en lang række af Danmarks største virksomheder om rum som strategisk værktøj. Hun er nomineret som forbillede for sit store fokus på at understøtte vidensudveksling i et langt bredere perspektiv som grundlag for branchens udvikling. Gitte Andersen har siddet i flere ministerielle udvalg og er blevet hørt også udenfor branchen på grund af sit arbejde med innovation og nye måder at arbejde på. I 2015 udvidede Gitte Andersen yderligere paletten som bestyrelsesmedlem i Odense Letbane og blev dermed en af de få kvinder i bestyrelser i bygge- og ejendomsbranchen. Det gør hende til et forbillede til inspiration for andre kvindelige bestyrelsesaspiranter.

Læs om de øvrige prismodtagere på Estate Medias hjemmeside