08.08.2012 FRA SKROT TIL SLOT

FRA SKROT TIL SLOT – Værd at overveje før friskolen flytter ind. Artiklen har været bragt i Friskolebladet 2012, nr. 8, 14. maj 2012

 

I dag går ca. 100.000 børn i Danmark i friskole. Dem er der godt 500 af rundt omkring i landet. I de senere år er en række nye kommet til. Ganske mange af dem er etableret i landdistrikter, hvor kommuner har valgt at lukke en kommuneskole. Ofte er den nye friskole rykket ind i den nedlagte kommuneskoles lokaler.

Alle friskoler startes med store ambitioner om at etablere en ny, unik skolekultur og ofte gerne også en ny praksis. Forældre er engagerede. Lærere og ledere engageres. Man skal i gang. Og gerne være færdig til indflytning før første skoledag i august.

Men man skal ofte flytte ind i gamle bygninger med indretningsmæssige løsninger, der er gearet til at matche nogle arbejdsformer, man ønsker at gøre op med. For knapt 50 pct. af landets folkeskoler er 50 år eller ældre. Og når der lukkes folkeskoler, er det typisk ikke de nyeste, man lukker først. Og samtidig trækker hverdagens mange opgaver i forbindelse med drift af skolen hurtigt opmærksomheden andetsteds hen. Og pludselig kan man ikke længere huske, at man før indflytningen havde en intention om en anden slags skole og en anden måde at arbejde på.

Derfor denne artikels titel og derfor disse linjer. Der er et par ting eller tre omkring samspillet mellem den praksis man ønsker skal udspille sig i de nye, ”gamle” lokaler, der kan være værd at overveje. Ligesom det kan være givtigt at kigge lidt på, hvordan og hvorfor optimeringsanalyser kan finde frie kvm. til nye funktioner. Overvejelserne er naturligvis også ganske relevante for de friskoler, der har kørt længere tid, men som måske nu har behov for at se mere kritisk på, hvordan man kan skabe rum til ny praksis og nye funktioner eller hvordan man med en ny organisering af sin brug af sin friskoles rum kan understøtte og stimulere en ønskelig praksis på skolen.

Drop ejerskabet til kvadratmeterne

Mange af de forældre, der engagerer sig i at etablere friskolen, og de ledere og lærere, der vælger den som arbejdsplads, ønsker måske at gøre op med den klassebaserede undervisning og skabe plads til mere differentierede arbejdsformer. Det kan imidlertid være svært i den nye skoles gamle bygninger, som er bygget til en tid, hvor 1 lærer til 1 klasse i 1 lokale var det styrende princip, og lærerne underviste med ryg mod tavle i en række ensartede, aflange, og typisk relativt små klasselokaler, der lå i forlængelse af hinanden på lange skolegange i 70’ernes et- eller toetagers centralskoler eller lag på lag i de ældre etageskoler.

Tag sådan en typisk gang med en fire-fem klasselokaler på en snor. Foran døren på dem står der typisk 1 A., 2 B. eller lignende. Der er altså nogen, der ejer og gør hævd på dette klasselokale. Det interessante er imidlertid, at disse ”ejede” klasselokaler typisk kun er i brug i omkring 65 – 70 pct. af skolens åbningstid  (jf. tekstboks)  I ydertimerne – ikke mindst om eftermiddagen – står mange lokaler tomme hen. Men også midt på arbejdsdagen er lokaler ofte tomme. Eleverne er andre steder: Til idræt, madlavning, naturfag eller måske på ekskursion.

Selvom undervisningslokalerne er skolens mest brugte rum, så viser vores observationer, at de i mellemtrin og udskolingen typisk står tomme i mere end en tredjedel af tiden. Jf. tekstboksen. Nøgletallene stammer fra observationer på folkeskoler, men vi har en kvalificeret formodning om, at de uden en ”mental ombygning” før indflytning vil se nogenlunde lige sådan ud på en nyetableret friskole.

Men hvad nu hvis vi nu som indflyttere på den ny friskole, brugte lidt tid på at overveje, hvad der kunne ske, hvis ”klassen” ikke havde samme ejerskab over et ”klasselokale”, men at en årgang elever og dens lærere kunne disponere over flere rum. Så kunne de samme fire-fem rum, der typisk er ejet af en klasse men indrettet ens og anvendt ens, i højere grad indrettes, så de spiller sammen med særlige undervisningsbehov eller læringssituationer.  ”Foredragssalen”, ”skriveværkstedet”, ”grupperummet”, ”stillerummet”. Kun fantasien (og økonomien) sætter grænser.

Der kan altid findes plads til voksenarbejdspladser

Et andet eksempel er ønsket om at etablere attraktive voksenarbejdspladser, som har fyldt stadig mere i skoleverdenen de seneste år. Intentionen er ikke mindst at skabe bedre samarbejde og videndeling mellem lærere, at styrke den teambaserede undervisning, og en praksis, hvor flere af skolens lærere bliver på skolen og forbereder sig. I forbindelse med etablering af en ny friskole kan der herudover ligge nogle vigtige intentioner om, at skolens lærere og pædagoger i højere grad er tilstede ved skolestart og ved skoledagens afslutning, og hermed bidrage til et stærkt skole/hjem samarbejde. Vi har i forbindelse vores rådgivningsarbejde gennemført observationer af, hvordan elever og lærere i folkeskoler bruger og færdes i skolens forskellige rum: i undervisningslokaler, i fællesrum, på gange, i faglokaler mm. i løbet af en typisk skoledag. Og i alle observationer har vi fundet ganske mange underudnyttede kvadratmeter. Og i langt de fleste tilfælde vil der være muligheder for at skabe velfungerende grupperum og arbejdsstationer til skolens personale med forholdsvis udramatiske ændringer i hvordan skolen bruger sine forskellige rum.

Dyrk sambruget af de dyre faglokaler

Et tredje eksempel er, at de specialudstyrede faglokaler, der typisk hører til blandt skolernes dyreste rum, også er de rum, hvor vi ser den laveste kapacitetsudnyttelse. Ikke mindst på mindre skoler med et eller to spor stå rummene ofte ubrugte hen. Jf. tekstboks. Står en friskole overfor at skulle opgradere sine faglokaler eller bygge helt nye, kan det derfor være værd at overveje om man i stedet kan købe sig adgang til disse faciliteter på andre skoler eller arbejde for, at andre skoler i området bidrager til forretningen af de faglokaler man selv etablere gennem betalt sambrug. I førstnævnte model vil der være ekstraomkostninger og ekstratid forbundet med transport af elever og evt. lærere, men det kan med al rimelighed opveje de store investeringer og den relativ lave forretning af at skulle etablere og løbende opgradere faglokaler. I anden model vil man skulle afgive noget af sin dispositionsret til lokalerne og løbende have besøg af lærere og elever fra andre skoler på sin skole. Endelig er det også værd at overveje, hvordan forskellige online undervisningsforløb og virtuelle laboratorier kan udgøre en del af undervisningen i disse fag og i nogen grad erstatte dyrt indkøbt udstyr.

Flere funktioner under samme tag

Mange friskoler er blevet friskoler på grund af demografi og logistik. De er blevet etableret i et område med dalende børnetal og stor befolkningsspredning, hvor det er typisk også vil være begrænset, hvor mange dagtilbud, der er at vælge imellem til de yngste børn. Og hvor dagplejen ofte foregår hjemme hos en privat dagplejer. Hér kan der være gensidig værdi i og interesse for at trække dagplejefunktionen ind under de nye friskole og skabe lettere logistik for forældre, kontinuitet for børnene og øget kollegialitet for pædagoger og lærere. Men det er også værd at overveje andre muligheder. Folk på landet må ofte pendle ganske langt til arbejdet. Har man fri, uudnyttede kvadratmeter på sin friskole, kan det derfor også være værd at overveje mulighederne og teste interessen for at etablere ”kontorhotel” for forældre og eventuelt andre pendlere fra lokalområdet, der vil kunne reducere pendlertid en eller flere arbejdsdage om ugen, og et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab med andre forældre fra skolen, og en dagligdag nær sine børn.

Hvis der skal bygges nyt

Står I som friskole i en situation, hvor der skal bygges om eller måske bygges en helt ny skole, kommer her et sidste råd. I den proces, der ligger mellem jeres beslutning og til at der er udviklet et konkurrenceprogram eller et byggeprogram til en arkitektkonkurrence eller en totalentreprise, vil I typisk ønske at gennemføre forskellige brugerinddragelsesprocesser og behovsundersøgelser. Og det er naturligvis afgørende vigtigt at skabe sig et klart fælles billede af, hvad der skal kunne udspille sig inden for friskolens nye rum.

Men hvis der ikke i disse ofte ganske ressourcekrævende processer arbejdes med at oversætte samspillet mellem funktion og rumligheder til visuelle designprincipper eller funktionsbeskrivelser, så bliver resultatet af brugerinvolveringen ofte en noget diffus målskive for de arkitekter, der skal byde ind i det konkurrence- eller byggeprogram, som skal udbydes, når skolen skal bygge nyt. Konsekvensen er, at de arkitekter, som byder ind på opgaven, ikke oplever de beskrevne brugerbehov som en binding. Det har arkitekterne typisk ikke nødvendigvis noget imod. Det giver større frirum og ”innovationshøjde”.  Men det er mere problematisk for den friskole, der har investeret masser at tid og engagement i sagen, men som kan have svært ved at genfinde ønskerne fra brugerinddragelsesprocessen.

Afslutningsvis blot disse dogmeregler for den gode proces:

  • Formulering af vision og succeskriterier før der tænkes i forandringer
  • Afdækning af behov & brugeradfærd før der tænkes i løsninger
  • Indsigt i fakta for at kunne aflive myter!
  • Ledelsesengagement som forudsætning for brugerinvolvering
  • Brugerinvolvering som forudsætning for ejerskab til forandring

 

Skal jeres pædagogiske intentioner og jeres pædagogiske praksis præge de rum i flytter ind i eller skal rummene præge jeres pædagogiske praksis? Meget afgøres før indflytningen.

 

 

Af Morten Fisker.