12.11.2012 Innovation på skolens indre linjer

Innovation på skolens indre linjer – skolereformens dobbelte bundlinje (Artiklen har været bragt i «Skolen i Morgen – tidsskrift for skoleledelse» – oktober 2012)

Folkeskolen, som vi kender den i dag, er i klemme mellem sine fysiske rammer og sin pædagogiske og organisatoriske intention. Nok så mange strukturændringer løser ikke opgaven – det gør kun mentale ombygninger, ændringer i den måde vi tænker og brugers skolens rum på.

 

Nye behov, gamle rum

Folkeskolen, som vi kender den i dag, er i klemme mellem sine fysiske ram­mer og sin pædagogiske og organisa­toriske intention. Næsten halvdelen af vores skoler er 50 år eller ældre. Vedligeholdelses-efterslæbet er kendt stof. Demografien udgør en anden stor udfordring. Stadig flere danskere bosat i de større byer vælger at blive boende, når børnene kommer. Som konsekvens har mange skoler i de større byer i de se­nere år været presset på deres kapacitet. På landet er situationen mange steder omvendt. Der er færre børn i skolerne, der visse steder står halvtomme hen.

Derfor er der overalt i landet kommu­ner, der er i gang med eller planlægger større strukturændringer, og derfor er nedlægninger og sammenlægninger en del af det nye skolelandskab, ligesom områdeledelse med sammenlægning af flere lokale skoleafdelinger fylder stadig mere.

Går vi tættere på skolens praksis, ser vi også en organisation der i disse år gennemgår dramatisk forandring:fra faste klasser til fleksible holdstørrelser, fra mindre hold til årgangsbaseret un­dervisning. Vi ser forandringer af selve skoledagens inddeling mod længere timeblokke, afvikling af det klassiske frikvarter og ringeklokke, og i stedet mere fleksible, behovsbaserede ”breaks” fra undervisningen. It bliver et alle­stedstilgængeligt arbejdsredskab for sta­dig flere lærere og elever, og interaktive tavleformater og bærbare pc’ere afløser de gamle, funktionsfastlåste It-lokaler. Lærerne planlægger og udfører i stigen­de grad deres arbejde i team, og denne indsats forsøges imødekommet med forskellige modeller for grupperum og voksenarbejdspladser som supplement til det klassiske lærerværelse. Kamsko­lernes lange gange afløses ved om- og tilbygninger af mere kompakte struk­turer med andre rumlige koblinger. Og betragter man de seneste års skolebyg­geri er en gennemgående målsætning at opnå større rumlig og funktionel fleksibilitet og at skabe rum og rumlige samspil, som ikke blot matcher nutiden, men som også i højere grad kan tilpas­ses og justeres, så de matcher en endnu ukendt fremtid.

I forbindelse med SIGNAL Arkitek­ters arbejde med udvikling af ”Mo­delprogram for Folkeskoler” initieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania samt en lang række rådgivningsopgaver på skoleområdet, kan vi se, at mange kommuner ud over de store demogra­fiske udsving, som stiller høje krav om fleksibilitet og elasticitet i bygningsmas­sen, står over for en række ensartede udfordringer:

  • Små skoler nedlægges, og større skoler skal rumme flere spor.
  • Et gennemgående ønske om at rykke undervisningen rykke ud af de gamle funktionsfastlåste klasse­lokaler og udvide læringsmiljøet for hermed at skabe bedre muligheder for at differentiere undervisningen og tilgodese forskellige måder at lære på.
  • Et gennemgående ønske om at styrke muligheder og incitamen­ter for teambaseret samarbejde og videndeling mellem undervisere og at skolen bliver heldagsarbejdsplads for sine ansatte.
  • Mange skoler er kendetegnet ved lav kapacitetsudnyttelse og tidlig luk­ketid. Mange kommuner arbejder i denne tid med at skabe større kapa­citetsudnyttelse – alene eller ved at åbne op for andre brugere.

Men udfordringerne skal matches i en tid, hvor der er blevet sparet betragte­ligt i skolebudgetter gennem flere år, og hvor der i de kommende år forventeligt skal spares endnu mere. Nye tal fra KL for udviklingen fra budget 2011 til 2012 viser nedskæringer på ca. 500 millioner kroner på folkeskoleområdet. Det hand­ler derfor ikke mindst om, hvordan vi klogere kan bruge de rum, bygninger og samspilsmuligheder vi allerede har.

Før en kommune igangsætter store, am­bitiøse ombygninger, nybygninger, sko­lelukninger eller fusioner, kan det derfor være en rigtig god ide at se grundigt på sine skolers eksisterende kvadratmeter og på de funktioner, som udspiller sig her. I langt de fleste skoler vil der nemlig være overraskende mange kvadratme­ter at arbejde med, når demografiske ændringer skal imødekommes, ligesom der typisk er mange muligheder for at etablere nye funktioner i gamle rum gennem anden eller mere fleksibel brug af eksisterende kvadratmeter.

En række analyser af skolers ka­pacitetsudnyttelse af forskellige ”gennemgående” rum, så som undervis­ningsrummet/klasselokaler, faglokaler, grupperum, gange og fællesrum afslø­rer, at der i løbet af en skoledag, ligger ganske mange ubrugte kvadratmeter hen. Hvor det er utopisk at forestille sig en 100 pct. udnyttelse af skolens forskellige rum, fordi en skole netop skal have flere rum at spille på, er der med kapacitetsudnyttelser nede på 20-30 pct. i en række af skolens rum oplagte muligheder for at optimere på eksisterende kvadratmeter.

I nedenstående oplistes en række ek­sempler på, hvordan vi kan skabe til­trængte forandringer i vores skoler, der kan levere bedre læring for færre penge, og som lokal skolereform kan tilbyde en synlig merværdi for lærere, elever og forældre.

Drop ejerskabet til kvadratmeterne – opnå flere spillefelter

Selvom undervisningslokalerne er skolens mest brugte rum, så viser vores observationer, at de i mellemtrin og ud­skolingen typisk står tomme i mere end en tredjedel af tiden. Men hvad nu, hvis ”klassen” ikke havde samme ejerskab over et ”klasselokale”, men at en årgang elever og dens lærere kunne disponere over flere rum. Så kunne de samme fire-fem rum, der typisk er ejet af en klasse, men indrettet ens og anvendt ens, i hø­jere grad indrettes, så de spiller sammen med særlige undervisningsbehov eller læringssituationer. ”Foredragssalen”, ”skriveværkstedet”, ”grupperummet”, ”stillerummet”. Kun fantasien (og øko­nomien) sætter grænser.

Dyrk sambrug af faglokaler – øg forretningen af skolens dyreste rum

Det har gennem mange år været en central intention af styrke både natur­fagsundervisningen og unges interesse for naturfag. En undervisning af høj kvalitet stiller store krav. Ikke blot til underviser, men også til undervisnings­lokalet, dets udstyr og arbejdsredskaber. De specialudstyrede naturfagslokaler hører derfor typisk til blandt skolernes dyreste rum. De hører imidlertid også til blandt de rum i skolerne, hvor vi i dag ser den laveste kapacitetsudnyt­telse. Hvis skoler i samme lokalområde går sammen om etablering og løbende opdatering af udstyr og undervisnings­midler, styrkes de kvalitetsmæssige rammer for undervisningen, samtidig med at kapacitetsudnyttelse øges. En­delig kan skolerne identificere de bedste undervisere til opgaven på tværs af de samarbejdende skoler og hermed løfte kvaliteten af undervisningen. Alt sam­men for færre penge, fordi der er flere om at løfte investereringerne.

Etabler 7.-9. klasses centre – skab sceneskift, nyt læringsmiljø og styrk motivation

Der er efterhånden produceret ganske robust forskningsbaseret evidens for, at motivation og engagement er afgø­rende faktorer for børn og unges læring. Ikke desto mindre kan der registreres et dramatisk fald i netop motivation og engagement blandt de større børn i grundskolens ældre klasser. Ved at tilbyde ældre elever muligheden for at afslutte deres grundskoleforløb i et nyt læringsmiljø, hvor de mødes med jævn­aldrende unge fra andre skoler i nær­området, undervises af nye lærere, i en helhedsskole med større udbud af bog­lig, teoretisk læring og værkstedsbaseret undervisning, kan skabes et sceneskifte, som kan kickstarte de unges motivation og lyst til læring.

Skab rum til praksisbaseret læring – giv flere børn succesoplevelser

Folkeskolens gamle værksted er sløjd­lokalet. Hvad er det nye? Stadig flere skoler eksperimenterer i disse år med at skabe ”gøresteder”, hvor elever kan arbejde med at omsætte ideer til fysiske output. Der er akut behov for at udvikle ”gøresteder” i en boglig skole, der i dag ikke skaber meget plads til succesople­velser for håndens talent eller inspire­rer unge til at fortsætte i en praktisk uddannelse. Igen kan flere skoler i et lokalområde gå samme om at etablere og udruste de nye værksteder, ligesom det er oplagt at koble de bedste under­visere på opgaven, så de har øje for og kan inspirere børnene til at udnytte alle værkstedets muligheder.

Metodeværkstedet – skolens nye læringsrum

Metodeværkstedet skal dyrke elever­nes metodiske værktøjskasse og træne eleven i at forstå meningen med de grundlæggende processer i arbejdet. Værkstedet skal eksempelvis give tid til øvelser i processkrivning i tæt sparring med læreren, hjælp til kritisk udvælgel­se af materiale og dybdegående feedback og coaching ved mundtlige og skriftlige oplæg. Metodeværkstedet stiller krav til øget samarbejde mellem skolens lærere om en differentieret funktion. At klas­selæreren har mulighed for at henvise elever til metodeværkstedet, stiller krav om at være præcis på, hvilke behov og læringsmæssige udfordringer der skal arbejdes med her, og at der mellem metodeværkstedets lærere og klasselæ­reren er en tæt opfølgning på de henviste elevers progression på værkstedet.

Træk flere funktioner ind – øg kapacitetsudnyttelse og ressourcefuldheden

Hvor nogle skoler oplever at have svært ved at få deres eksisterende kvadrat­meter til at slå til, oplever andre skoler rundt om i landet i disse år det mod­satte. De er blevet etableret i et lokal­område præget af dalende børnetal og stor befolkningsspredning. På denne typer skoler er det ikke uvant at se skolefløje stå tomme hen. Men før en kommune gennemfører en skoleluk­ning, er det værd at overveje, om der kan løftes andre funktioner ind under skolens tag, så kommunen dels opnår større kapacitetsudnyttelse og dels kan løfte relevante serviceydelser tættere på borgerne. Hvad med at trække de private dagplejere, som der typisk er mange af i landkommunerne, ind under skolens tag? Det kunne lette mange forældres logistik. Det kunne skabe større kontinuitet for børnene. Og endelig kunne det danne rammen for et styrket samarbejde mellem dagple­jere, pædagoger og lærere. Hvad med at etablere kontorhotel for forældre? Folk i landkommuner må ofte pendle ganske langt for at komme på arbejde. Kontorhotellet kunne være et tilbud til forældre med børn på skolen og evt. andre pendlere fra lokalområdet. Det vil kunne reducere pendlertiden en eller flere arbejdsdage om ugen. Det kunne udgøre et socialt og arbejdsmæssigt fæl­lesskab med andre forældre fra skolen. Og det kunne tilbyde forældrene, der bruger kontorhotellet, en dagligdag nær deres børn. 

Outro

I denne tid besøger Børne- og Undervis­ningsministeren en lang række kommu­ner og uddannelsesinstitutioner for at indhente hjælp til at omsætte visionerne i Ny Nordisk Skole. Det gør hun, fordi hun ved, at det er topembedsværket, politikerne og deres bistående længde­tænkere i de kommunale skoleforvalt­ninger, der i de kommende år vil være skolens vigtigste forandringsagenter. De har muligheden for at skabe nye og bedre folkeskoler selv i en tid med pres­set økonomi ved at tænke og organisere os anderledes. Med mentale ombygnin­ger, hvor den enkelte skole i højere grad udnytter eksisterende kvadratmeters spillefelter og øget funktionsdifferentie­ring mellem samarbejdende skoler i et lokalområde tilbyder nye løsninger til de hårdt trængte kommuner. Løsninger, der ud over at spare penge i pressede kommunale skolebudgetter kan tilbyde en synlig merværdi for lærere, elever og forældre. Uden at skulle lukke skoler. Disse løsninger skal testes og udbredes lokalt. Og så skal kommunerne være langt bedre til først at skabe forudsæt­ningerne og siden kommunikere om den læringsmæssige merværdi, som den nye skolestruktur kan tilbyde til de for­ældre, lærere og skoleledere, hvis skole og dagligdag, den vil ændre.

Af Morten Fisker.