23.03.2018 SIGNAL SØGER DIREKTØR

SIGNAL SØGER DIREKTØR

Har du lyst til at være del af en innovativ virksomhed, der har igangsat eksekveringen af en ambitiøs, global skaleringsstrategi? Og har du lyst til at stå i spidsen for et passioneret team af ildsjæle? Så har vi stillingen til dig. Vi søger en stærk og passioneret person, der vil være stå i spidsen for at lede og udvikle SIGNAL i Danmark.

OM SIGNAL

SIGNAL er ejet af ISS Group, og vi er et Globalt Center of Excellence indenfor ISS-koncernen. Vores ambition er at være thought leader og globalt førende indenfor Strategic Workplace Management og Design. ISS er en af verdens største virksomheder og globalt førende inden for Facility Services og betjener kunder i hele verden. Blandt kunderne er nogle af verdens stærkeste brands og førende virksomheder. Det er disse globale strategiske kunder, som i fremtiden vil være SIGNALs primære kernekunder.

Vi er i gang med en spændende vækst- & skaleringsrejse – hvor vi udover vores eksisterende kontorer i Danmark og Norge i de kommende år vil åbne kontorer i andre lande, hvor ISS er stærkt repræsenteret og betjener globale, strategiske kunder.

Strategien er, at SIGNAL bliver samlokaliseret på ISS-lokationer udenfor Danmark ligesom SIGNALs kontor i Norge allerede i dag bor sammen med ISS. SIGNAL Danmark er derfor det eneste landekontor, der er lokaliseret som et selvstændigt kontor og fortsat skal være det. Dette skyldes blandt andet at SIGNAL Danmark også vil være det kontor hvor SIGNAL’s globale center of excellence er lokaliseret, og hvor SIGNALs globale strategier, koncepter, redskaber og benchmark databaser mv. udvikles.

OM JOBBET

Vi søger en stærk og passioneret leder, der vil være med til at videreudvikle SIGNAL og eksekvere de visioner og strategiske målsætninger, vi har for fremtiden. Som direktør kommer du til at stå i spidsen for drift og udvikling af SIGNAL’s organisation i Danmark, som udover at betjene danske kunder også vil betjene strategiske kunder i hele verden. Rollen er bred, og opgaverne er varierende fra strategi og forretningsudvikling til personaleledelse, salg og daglig drift. Du vil komme til at arbejde tæt med SIGNALs øverste ledelse Gitte Andersen og Per Feldthaus om den strategiske udvikling af virksomheden. Dit ansvarsområde og dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Overordnet ansvar for den daglige ledelse og drift af SIGNAL Danmark
  • Udvikle og eksekvere salgs- og markedsstrategier i tæt samarbejde med den øverste ledelse
  • Bidrage aktivt med salg og arbejde som trusted advisor for SIGNAL’s strategiske kernekunder – primært i DK
  • Overordnet ansvar for koordinering og bemanding af opgaver
  • Overordnet ansvar for kvalitet og leverancer til vore kunder
  • Udvikle SIGNAL som et ”Great place to work” – både socialt og fagligt – med en stærk kultur og et globalt mind-set, hvor samarbejde, kreativitet og innovation udgør kernen i vores arbejde
  • Udvikle og eksekvere strategier og praksisser for HR & kompetenceudvikling, rekruttering og on-boarding og sikre, at vi til enhver tid har de rette kompetencer til at kunne arbejde for vores strategiske kernekunder både i Danmark og globalt
  • Ansvarlig for rekruttering af medarbejdere og for den løbende personaleudvikling – herunder MUS, karriereplaner, lønforhandlinger, coache nye medarbejdere samt sikre at SIGNALs redskaber og koncepter implementeres
  • Bidrage til SIGNALs synlighed og brandbuilding gennem deltagelse i konferencer og netværksmøder, oplæg og foredrag, artikler, blogindlæg mv.
VI SØGER

Vi søger en stærk, engageret leder, der brænder for at gøre en forskel. Vi forventer, at du har en solid erfaring fra konsulent- / rådgiverbranchen og har erfaring med personaleledelse. Vi søger en person, som kan matche nedenstående profil, og som har:

  • Personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative kompetencer
  • Kan motivere medarbejdere og sikre ejerskab til den strategiske retning og mål
  • Er en kompetent og respekteret leder og der både kan inspirere og udfordre sine medarbejdere
  • Er en passioneret teambuilder og networker
  • Er udadvendt og opsøgende i forhold til at skabe salg og har solid erfaring med dette
  • Har stor erfaring som konsulent og trusted advisor
  • Besidder kompetencer inden for strategi, forandringsledelse og design
  • Har et stærkt netværk i virksomheder på C-niveau og har kendskab til SIGNALs kerneområde
  • Vedholdenhed og vil arbejde fokuseret på at gennemføre SIGNALs forretningsstrategier og implementere vores koncepter og værktøjer
  • Gerne have en akademisk faglig baggrund
VI TILBYDER

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du kommer med på en fantastisk rejse, hvor vi skal vækste SIGNAL fra at være en virksomhed med opgaver primært i Danmark og Norge til en global virksomhed, der skal arbejde med kunder i hele verden.

Du vil opleve dine kollegaer som et super team både professionelt og socialt. Og så vil du blive del af en stor global organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor kunderne og opgaverne er både spændende og udfordrende.

ANSØGNING

Er dette lige stillingen for dig, og har du lyst til at være med på rejsen, så send din motiverede ansøgning og CV til Sofie Antorini på sofie.antorini@signal.issworld.com – skriv ”ansøgning direktør” i emnefeltet. Ansøgningsfrist er fredag den 20. april 2018.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Per Feldthaus på tel. +45 2080 7011.