11.11.2014 SIGNAL udnævnes som gazellevirksomhed 2014

SIGNAL Arkitekter er igen i år blevet udnævnt af BØRSEN som Gazellevirksomhed i 2014 – sidste gang det skete var i 2009. Det at være gazelle indebærer, at virksomheden er én af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. At blive udnævnt som gazellevirksomhed er vi naturligvis glade og stolte over. Vi ser det som et udtryk for en øget bevidsthed blandt topleder, til at bruge de fysiske rammer strategisk til at udvikle deres organisationer. Vi oplever derfor en øget efterspørgsel efter vores strategisk rådgivning om rum og adfærd. Vi har i Danmark rådgivet mere end halvdelen af landets kommuner og halvdelen af de private virksomheder der er repræsenteret på det danske C20 indeks.