24.08.2018 Arbejdspladsen står midt i et paradigmeskifte

Gitte Andersen, Global Head of Workplace Management & Design, SIGNAL Group, og Head of SIGNAL UK, fortæller i denne uge i et interview med ejendomskoncernen Newsec om arbejdspladsen, der står midt i et paradigmeskifte. Interviewet er blandt andet blevet bragt i et ejendomstillæg i Børsen og Berlingske i uge 34 samt på Newsecs hjemmeside.

”For mange medarbejdere er det ikke længere fyldestgørende, at der er fredagsbar med gin og tonic. De vil hellere deltage i et af de mange populære pop-up events som for eksempel en lecture, et hackathon eller morgenyoga
på pladsen foran kontoret. De går mere op i arbejdsgoder som at få tilbudt gratis sundhedstjek, have adgang til en sund og lækker frokostordning samt kunne være med i løbeklubben hostet af arbejdet eller mulighed for at booke en personlig træner over campus app’en. Derfor er det én ting at have faciliteterne, noget andet er at have en eventmanager, der er opdateret på, hvad der rører sig, og hele tiden sørger for at være relevant. Og her er vi tilbage ved virksomhedens experience management. De, som er i stand til at gøre det godt, vil have lettere ved at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere”, fortæller Gitte Andersen.

Du kan læse hele interviewet med Gitte Andersen i ejendomstillægget i Børsen og Berlingske her eller via Newsec’s hjemmeside.