28.09.2018 Customer Experience Innovation Summit 2018

Den 4. oktober i år holder Global Head of Workspace Management & Design i SIGNAL Gitte Andersen, oplæg ved dette års Annual Global Customer Experience Innovation Summit i Amsterdam.

I oplægget berører Gitte potentialerne ved at arbejde med experience strategier som værktøj til at skabe kuraterede oplevelser, der reflekterer virksomhedens kultur og værdier. Oplægget belyser blandt andet vigtigheden af at kende til de behov, bekymringer og krav der stilles til virksomheden – både i dag og i fremtiden– og samtidig have øje for de mange uudnyttede ressourcer der ligger i, at skabe frugtbare samarbejder i lokalområderne. Gitte forklarer også strategiens opbygning, fra at kortlægge de menneskelige behov, koble dette til data omkring virksomheden og samle hele indholdet i en strategisk ramme, der imødekommer alle virksomhedens stakeholdere – og endelig, hvordan effekten måles af de forandringer, der skabes i virksomheden.

Konferencen afholdes fra den 4.-5. oktober og samler forretningsledere fra adskillige store organisationer, samt analytikere og fagpersoner inden for undervisningssektoren. Programmet byder blandt andet på paneldebatter, key note speaks og netværksarrangementer under en række forskellige temaer, fra digitale forandringsprocesser, til Block Chain, AI, Virtual Reality og Augmented Reality.

Læs mere om konferencen her